Farvel til den herlige flok.
Jeg har forladt København og sidder nu i et rumlende lyntog, på vej hjem til de store snedriver i Århus. Selvom der stadig diskuteres i Bella Centeret er vores program i WAGGGS-delegation slut. Alle pigerne rejser hjem i løbet af morgen - nogle med to og andre med 36 timers rejse foran sig.
Turisterne kommer
Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke har noget overblik over forhandlingerne i Bella Centeret længere. For lige så seriøse som vi var i går, da vi sad med høretelefoner og laptops og lyttede koncentreret til hvad alverdens ministre havde at sige - lige så useriøse og afslappede har vi været i dag. I formidddags havde vi godt nok en session om WAGGGS' advocacy arbejde (fortalervirksomhed) og om de miljøprojekter vi vil lave i vores respektive lande, når vi kommer hjem. Men derefter stod den på længe ventet fri sightseeing, til stor glæde for alle de udenlandske piger, der ikke har set meget andet af Danmark end metro-strækningen fra Christianshavn til Bella Centeret.
Visse dele af delegationen har moret sig med at forme vores trekløverlogo i sneen.Nogle brugte friheden til at se Den Lille Havfrue, som især australierne har snakket om, lige siden de satte fødderne i Kastrup. For os andre var Langelinie lige lovligt langt væk i denne kulde, så vi tog i stedet en tur på julemarked på Christiania og fik købt de første julegaver. Gennem hele opholdet har pigerne været meget interesserede i vores frisindede nabo-stad og de synes det er helt fantastisk, at der findes et sted som dette, i det ellers meget regelrette Danmark.
Fest for fiasko
Inden jeg her til aften drog mod vest, nåede jeg lige forbi Rådhuspladsen, hvor der var koncert med Malk de Koijn. Koncerten markede afslutningen på 14 dages "Hopenhagen," som har været Københavns Kommunes storstilede kampagne under topmødet. Puplikum lod sig absolut ikke mærke af, at der ikke længere er håb for nogen bindende "Copenhagen-agreement". Stemningen i den forfrosne menneskemængde var høj og ingen virkede til at bekymre sig specielt meget om klimaet lige i det øjeblik.
Jeg bekymrede mig sådan set også mere om at skulle sige farvel til alle de fantastiske piger jeg har delt liv med de sidste to uger. Det kan godt være vi har forskellig hudfarve og forskellige opfattelser af "kulde" (Abby fra Australien har haft dynejakke og strikhue på indenfor, hver eneste dag siden hun kom). Men vi har åbenbart den samme form for humor og store glæde ved at møde nye mennesker fra andre lande. Vi har i hvert fald haft det helt fantastisk.
To intense uger med klima på dagsordenen er nu til ende. Det føles som om at jeg på disse uger har lært mere, end på et helt semester på universitetet. Det har været en udfordring at være med, men med så tilpas mange succesoplevelser undervejs, at det hele tiden har været sjovt.
Hvad der skal ske med planeten herfra? Tjaa... På en reklamesøjle udenfor mit togvindue står der: "When people lead, leaders follow." Lad os håbe, at vi snart får det at se.
PS:
Tusind tak til alle dem, der har fulgt min blog, på trods af mine ekstremt lange indlæg og elendige kommatering. Jeg har skrevet fordi jeg ikke kunne lade være, men det dejligt at vide, at der rent faktisk er nogen i den anden , der har læst mine epistler.
