"Wow! This is absolutly fantastic! Isn't it amazing? I been dreaming about this my whole life! It's like being in a movie!"Det er desværre ikke klimatopmødet pigerne fra min delegation taler så begejstret om. Stemningen var nemlig noget trygget i Bella Centeet i går, efter at langt størstedelen af de NGO-delegerede er blevet forment adgang til centeret. Folk er frustrede over at civilsamfundet ikke har mulighed for at være til stede når det er allervigtigst - når de sidste og afgørende forhandlinger finder sted. Derudover går forhandlingerne helt af h til og det hjælper heller ikke ligefrem på stemningen.
En sidste fotosession på vores sidste dag på COP 15.
Masser af action
På grund af den tilspidsede situation var der en hel del drama i Bella Centeret i går. Først og fremmest var der den store flok, der prøvede at storme centeret ude fra. Den aktion mærkede vi ikke meget til indenfor, bortset fra lyden af sirener og helikoptere i luften over os. Men det er vi efterhånden til at være vandt til her i København!
Idenfor murene var der dog også masser af action: Til en af de store plenary sessions (meget vigtigt møde, som det er meget svært at få adgang til og hvor man skal være meget stille)sprang to aktivister pludselig op på scenen og begyndte at råbe "Climate Justice!". De blev hurtigt skæbt væk af FN-politiet, og derefter blev alle NGO'er forment adgang til de store mødesale. Så tak for det, venner.
Tegneserie set i en af de mange topmøde-aviser.
Senere var der en stor flok unge der satte sig ned på gulvet midt i det hele og nægtede at flytte sig. Det medførste også en del tumult og ikke mindst en mediestorm af dimensioner. Det skete også tidlige på dagen i regestrerings-området, hvor en hel delegation protesterede over at være blevet smidt ud uden begrundelse. De sad der i flere timer, så til sidst blev Yve de Boer himself nødt til at gå ud og snakke med dem.
Alle disse aktioner gjorde at vi nær ikke havde fået lov at afholde vores egen aktion. Den var ellers så fredelig som overhovedet muligt: Vi sang en sang der hedder "One voice" for at symbolisere at vi er mange der mener det samme om den har sag. Der har ikke været meget musik inden for de hvide vægge hidtil, så vores lille optræden fik smilet frem på læberne af de fleste der kom forbi.
Pressekonference uden presse
Dagen i går var også dagen, hvor vi skulle afholde vores helt egen WAGGGS-pressekonference. Vi havde glædet os rigtig meget og synes egentlig vi havde gjort et godt forarbejde med pressemeddelelser, medie-pakker, invitationer osv. Vi havde også nogle rigtig spændende paneldeltagere. Bl.a. Eduardo Martinez, der er direktør for UPS-fonden (jep, det er transport-firmaet) og lige har doneret 15 millioner kroner (!) til WAGGGS, fordi han synes pigespejdere er helt geniale. Desværre var de få tilstedeværende i Bella Centeret mere interesseret i at se Lars Løkke holde tale på en storskærm, end at høre om, hvordan piger verden rundt kan spille en rolle i kampen mod klimaforandringer. Derfor var det stort set kun os selv der var til stede.
Eduardo Martinez holder tale om hvordan spejdere gør en forskel for klimaet.
Sne!!
Den lykkelige slutning på en halv-træls dag var, da vi ko hjem og sneen begyndte at vælte ned over København. I min delegation er der en hel del piger fra de varme lande, og de har aldrig før oplevet sne. For dem var det hvis tæppe absolut den største oplevelse de har haft de sidste to uger (jvf. de ovenstående citater). Vi kastede os ud i sneen og lavede engle, trillede snemænd og skød med snebolde i én stor glad forvirring. Med sådan en omgang sne kan man godt komme til at glemme sin bekymringer for klimaforandringerne for en stund...
Mirna og Nanees oplever deres livs første snevejr.
