I dag lykkedes det os langt om længe at komme ind i Bella Centeret, hvor det store slag snart skal stå. Af en eller anden grund var vi endnu ikke registreret i systemet, så vi har brugt de sidste tre dage på at stå i kø på skift. Heldigvis er der masser af spændende folk at snakke med i køen. I dag har jeg f.eks. mødt en boliviansk indianer-fyr med perlesmykker og lang sort hestehale, en kameramand fra DR og en hel masse afrikanere med dynejakker og strikhuer på.
Bella Centeret er stadig forholdsvis øde, men NGO’erne er ved at bygge deres stande op og der afholdes allerede masser af møder rundt omkring. Vi er alle sammen meget spændte på dagen i morgen, når topmødet endelig starter og vi skal ud tale for vores sag. Prisca (Madagaskar) fra min delegation fik i dag en generalprøve på medie-cirkusset, da hun pludselig skulle interviewes til European Satelite Channel, mens hun stod i kø til registreringen. Jeg må hellere få øvet vores budskaber i metroen i morgen, så jeg er klar, hvis det skulle ske for mig!
Før vi tog ud til Bella Centeret deltog vi i anden del af ungdomstopmødet. I dag havde jeg bedre styr på alle forkortelserne og begreberne end i går, og mere overskud til at nyde den energi og begejstring der strømmer fra de cirka 1000 unge klima-folk der er samlet. Da vi stod linet op på trappen foran Københavns Universitets festsal og råbte ”We want climate justice!,” så de rungede ud over Vor Frue Plads, gav det lige pludselig rigtig god mening at være her.
Og så til dagens udlandsnyheder:
På vores lille multikulturelle 5-mandsværelse på Holmen udveklser Mirna (Bolivia), Rima (Libanon), Nanees (Egypten), Ostara (Tyskland) og jeg dagligt viden om hinandens spændende kulturer. Således fik vi i går afkræftet, at vi danskere ynder at dræbe delfiner ved en form for ceremoni – jep! Det var præcis det Rima og Nanees havde læst om danskerne inden de kom hertil. Vel og mærke uafhængigt af hinanden, i deres respektive hjemlande Libanon og Egypten. Jeg fik mig et godt grin over den historie, og forklarede at vi meget sjældent dræber delfiner her i Danmark, da det faktisk er ret svært at skaffe sådan et dyr på disse breddegrader.
I dag har Mirna fortalt mig om hendes ingeniør-studier i Bolivia. Hun læser på et militæruniversitet og derfor skal hun hver fredag iklæde sig en grøn uniform og lave armbøjninger i takt med de andre studerende. Hun hader det.
Sidst men ikke mindst har jeg brugt meget tid på at beundre Nanees’ medbragte bedetæppe, der har indbygget kompas. På den måde kan hun altid finde mekka, lige gyldigt hvor hun er - genialt!
