fredag den 18. december 2009

Sidste kapitel


Farvel til den herlige flok.

Jeg har forladt København og sidder nu i et rumlende lyntog, på vej hjem til de store snedriver i Århus. Selvom der stadig diskuteres i Bella Centeret er vores program i WAGGGS-delegation slut. Alle pigerne rejser hjem i løbet af morgen - nogle med to og andre med 36 timers rejse foran sig.

Turisterne kommer
Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke har noget overblik over forhandlingerne i Bella Centeret længere. For lige så seriøse som vi var i går, da vi sad med høretelefoner og laptops og lyttede koncentreret til hvad alverdens ministre havde at sige - lige så useriøse og afslappede har vi været i dag. I formidddags havde vi godt nok en session om WAGGGS' advocacy arbejde (fortalervirksomhed) og om de miljøprojekter vi vil lave i vores respektive lande, når vi kommer hjem. Men derefter stod den på længe ventet fri sightseeing, til stor glæde for alle de udenlandske piger, der ikke har set meget andet af Danmark end metro-strækningen fra Christianshavn til Bella Centeret.

Visse dele af delegationen har moret sig med at forme vores trekløverlogo i sneen.

Nogle brugte friheden til at se Den Lille Havfrue, som især australierne har snakket om, lige siden de satte fødderne i Kastrup. For os andre var Langelinie lige lovligt langt væk i denne kulde, så vi tog i stedet en tur på julemarked på Christiania og fik købt de første julegaver. Gennem hele opholdet har pigerne været meget interesserede i vores frisindede nabo-stad og de synes det er helt fantastisk, at der findes et sted som dette, i det ellers meget regelrette Danmark.


Fest for fiasko
Inden jeg her til aften drog mod vest, nåede jeg lige forbi Rådhuspladsen, hvor der var koncert med Malk de Koijn. Koncerten markede afslutningen på 14 dages "Hopenhagen," som har været Københavns Kommunes storstilede kampagne under topmødet. Puplikum lod sig absolut ikke mærke af, at der ikke længere er håb for nogen bindende "Copenhagen-agreement". Stemningen i den forfrosne menneskemængde var høj og ingen virkede til at bekymre sig specielt meget om klimaet lige i det øjeblik.

Jeg bekymrede mig sådan set også mere om at skulle sige farvel til alle de fantastiske piger jeg har delt liv med de sidste to uger. Det kan godt være vi har forskellig hudfarve og forskellige opfattelser af "kulde" (Abby fra Australien har haft dynejakke og strikhue på indenfor, hver eneste dag siden hun kom). Men vi har åbenbart den samme form for humor og store glæde ved at møde nye mennesker fra andre lande. Vi har i hvert fald haft det helt fantastisk.


To intense uger med klima på dagsordenen er nu til ende. Det føles som om at jeg på disse uger har lært mere, end på et helt semester på universitetet. Det har været en udfordring at være med, men med så tilpas mange succesoplevelser undervejs, at det hele tiden har været sjovt.

Hvad der skal ske med planeten herfra? Tjaa... På en reklamesøjle udenfor mit togvindue står der: "When people lead, leaders follow." Lad os håbe, at vi snart får det at se.

PS:
Tusind tak til alle dem, der har fulgt min blog, på trods af mine ekstremt lange indlæg og elendige kommatering. Jeg har skrevet fordi jeg ikke kunne lade være, men det dejligt at vide, at der rent faktisk er nogen i den anden , der har læst mine epistler.

torsdag den 17. december 2009

Følg forhandlingerne via The WAGGGS Command Center


Fra i dag er vi officielt smidt ud af Bella Centeret og derfor har vi opbygget vores helt eget WAGGGS Command Center. På et tilsneet loftsrum på Holmen har vi forskanset os med 20 laptops og en frygtelig masse kaffe og brunkager. Herfra følger vi via livestreaming forhandlingerne på COP 15 i Bella Centeret.

Vil du også være med, kan du:
1.
Komme forbi :)
2.
Se streaming af forhandlingerne her
3.
Få et overblik, ved at læse vores noter der opdateres løbende her


Alle "aussierne" fløj hen til skærmen, da deres statsminister var på skærmen for lidt siden. "This is the closest we will get to Kevin!"

onsdag den 16. december 2009

Farvel til Bella Centeret

"Wow! This is absolutly fantastic! Isn't it amazing? I been dreaming about this my whole life! It's like being in a movie!"
Det er desværre ikke klimatopmødet pigerne fra min delegation taler så begejstret om. Stemningen var nemlig noget trygget i Bella Centeet i går, efter at langt størstedelen af de NGO-delegerede er blevet forment adgang til centeret. Folk er frustrede over at civilsamfundet ikke har mulighed for at være til stede når det er allervigtigst - når de sidste og afgørende forhandlinger finder sted. Derudover går forhandlingerne helt af h til og det hjælper heller ikke ligefrem på stemningen.


En sidste fotosession på vores sidste dag på COP 15.

Masser af action
På grund af den tilspidsede situation var der en hel del drama i Bella Centeret i går. Først og fremmest var der den store flok, der prøvede at storme centeret ude fra. Den aktion mærkede vi ikke meget til indenfor, bortset fra lyden af sirener og helikoptere i luften over os. Men det er vi efterhånden til at være vandt til her i København!

Idenfor murene var der dog også masser af action: Til en af de store plenary sessions (meget vigtigt møde, som det er meget svært at få adgang til og hvor man skal være meget stille)sprang to aktivister pludselig op på scenen og begyndte at råbe "Climate Justice!". De blev hurtigt skæbt væk af FN-politiet, og derefter blev alle NGO'er forment adgang til de store mødesale. Så tak for det, venner.


Tegneserie set i en af de mange topmøde-aviser.

Senere var der en stor flok unge der satte sig ned på gulvet midt i det hele og nægtede at flytte sig. Det medførste også en del tumult og ikke mindst en mediestorm af dimensioner. Det skete også tidlige på dagen i regestrerings-området, hvor en hel delegation protesterede over at være blevet smidt ud uden begrundelse. De sad der i flere timer, så til sidst blev Yve de Boer himself nødt til at gå ud og snakke med dem.

Alle disse aktioner gjorde at vi nær ikke havde fået lov at afholde vores egen aktion. Den var ellers så fredelig som overhovedet muligt: Vi sang en sang der hedder "One voice" for at symbolisere at vi er mange der mener det samme om den har sag. Der har ikke været meget musik inden for de hvide vægge hidtil, så vores lille optræden fik smilet frem på læberne af de fleste der kom forbi.

Pressekonference uden presse
Dagen i går var også dagen, hvor vi skulle afholde vores helt egen WAGGGS-pressekonference. Vi havde glædet os rigtig meget og synes egentlig vi havde gjort et godt forarbejde med pressemeddelelser, medie-pakker, invitationer osv. Vi havde også nogle rigtig spændende paneldeltagere. Bl.a. Eduardo Martinez, der er direktør for UPS-fonden (jep, det er transport-firmaet) og lige har doneret 15 millioner kroner (!) til WAGGGS, fordi han synes pigespejdere er helt geniale. Desværre var de få tilstedeværende i Bella Centeret mere interesseret i at se Lars Løkke holde tale på en storskærm, end at høre om, hvordan piger verden rundt kan spille en rolle i kampen mod klimaforandringer. Derfor var det stort set kun os selv der var til stede.


Eduardo Martinez holder tale om hvordan spejdere gør en forskel for klimaet.

Sne!!
Den lykkelige slutning på en halv-træls dag var, da vi ko hjem og sneen begyndte at vælte ned over København. I min delegation er der en hel del piger fra de varme lande, og de har aldrig før oplevet sne. For dem var det hvis tæppe absolut den største oplevelse de har haft de sidste to uger (jvf. de ovenstående citater). Vi kastede os ud i sneen og lavede engle, trillede snemænd og skød med snebolde i én stor glad forvirring. Med sådan en omgang sne kan man godt komme til at glemme sin bekymringer for klimaforandringerne for en stund...


Mirna og Nanees oplever deres livs første snevejr.

tirsdag den 15. december 2009

Når jeg bliver stor, vil jeg bo på Holmen


Tirsdag den 15. december (en dag forsinket pga. internet-breakdown i går aftes).
Efter knap 14 dage på denne fashionable adresse er jeg ved at blive helt glad for stedet. Efter en lang dag med møder i Bella Centeret er det skønt at blive sejlet hjem med båd-bus, og nyde synet af Copenhagen by Night på turen fra det romantiske Nyhavn til den pompøse Opera.

Samtidig er her også masser af aktion. Med Christiania som nabo og klimatopmøde på dagsordenen ved man aldrig hvad der sker. Som f.eks. i går, da helikoptere summede over hovederne på os hele aftenen og der blev tændt store bål i gaderne. I dag er det kun asken på kørebanen, der vidner om nattens politiauktion.

Al Gores talegaver
Et af dagens højdepunkter, fra mine 11 timer i "The Bella Center", må absolut være amerikanske Al Gores foredrag. Han talte i dag, i et kæmpe auditorium, der var fyldt til randen af pressefolk og Gore-fans. Alle de, der har set filmen "An inconvinient truth" kender til den tidligere præsidentkandidat engagement i klimadebatten. Helt tilbage i 80'erne, før vi andre kunne stave til CO2, kæmpede Al Gore for at få verden til at indse at "climate change are real."


Fra filmen kendte jeg på forhånd lidt til Mr. Gore's talegaver, men jeg må indrømme at jeg alligevel blev taget med storm. Selvom han havde ladt sit fantastiske slideshow blive hjemme brændte han i den grad igennem med sine pointer. Hvor melder man sig til det retorik-kursus de giver de amerikanske præsidentkandidater??

Til min store begejstring handlede en stor del af Al Gores tale om ungdommens rolle. Han sagde bl.a.:
"Our children will ask us: "Why didn't you act? Didn't you realize that our lives where at stake? Didn't you care?""
Ta' den, forældregeneration.

PS: Jeg har ikke set de tre sultende aktivister i lang tid. Men i dag hørte jeg, at de nu bliver kørt rundt i kørestole, fordi de ikke længere har kræfter til at gå. Tror faktisk jeg er glad for, at jeg ikke er stødt på dem!

mandag den 14. december 2009

Klimahilsen fra Aura

I dag var jeg til en konference om klima og kønsproblematikker i "Hopenhagen" på Rådhuspladsen. Det var Ritt Bjerregaard der havde inviteret og der var mange spændende gæster. Blandt andet mødte jeg den unge, danske sangerinde Aura, der sendte denne hilsen:

Julen er gavernes fest..


Hvad vil du helst, når du går tur på Kongens Nytorv: Shoppe julegaver i Magasin, eller se de barske realiteter i øjnene, med udstillingen "100 steder du skal se, før de forvinder"?

Der er da ikke noget bedre, end at slentre ned ad Strøget på en frostkold december-aften. Et tæppe af juletræskæder funkler over dit hoved og duften af æbleskiver rammer dine næsebor, mens en østeuropæisk musikant forsøger sig med et par danske julesalmer i nærheden. Glade mennesker i hundrevis passerer tæt forbi dig, og de smiler, mens de kæmper med bæreposer, ønskelister og brændte mandler i kindtænderne. Så er det atter jul!

På den anden side er der heller ikke noget være. For den årlige juleshopping er om noget et billede på vores forbrugskultur i den vestlige verden. En forbrugskultur, der har en stor del af ansvaret for de klimaforandringer vi i dag står overfor.

Er I godt klar over, at hvis alle mennesker i verden havde lige så højt et forbrug som os i Europa, ville det kræve fire planeter! Og hvis vi alle vil op på amerikanernes niveau kræver det seks! Venner, vi har ikke seks planeter...

Bella Centeret på bristepunktet
Ud over at filosofere over Strøgets symbolik, har jeg brugt dagen i dag på at stå i kø udenfor Bella Centeret. Vi nærmer os konferencens afgørende afslutning, og det har fået antallet af deltagere til at eksplodere. I dag kunne man risikere at stå i kø i fire iskolde timer, for at få adgang.

Der er på forhånd akkrediteret næsten 40.000 mennesker til konferencen, men Bella Centeret kan kun huse 15.000. Derfor er der fra i morgen begrænset adgang for NGO'er og det bliver indskærpet hver dag, så der stort set ingen adgang er for NGO'er på fredag, når det hele kulminerer. Det vil sige at civilsamfundet bliver lukket ude fra forhandlingerne i det allermest afgørende øjeblik. Umiddelbart ikke særlig demokratisk, men FN undskylder sig med, at de også skærer i de politiske delegationer. Så lærte man det - lad være at invitere 40.000 gæster, når du kun kan dække til 15.000.

Resten af ugen bliver et stort logistisk puslespil, hvor vi skal forsøge at fortsætte vores lobby-aktiviteter, selvom nogle er uden for murene og andre er inden for. Vi regner med at invadere diverse kollegier, hoteller og foreningslokaler i byen og ellers kommunikere via Skype. Man må jo tage det som en udfordring :)


Dette er hvad der er tilbage af WWF's store is-isbjørn, efter en uge i det milde danske vinterklima. Makabert!

søndag den 13. december 2009

Kongehus & klima


Prinsessen på besøg.

Dagen i dag bød på royalt besøg. På Højbro Plads ved strøget har en gruppe energiske spejdere opbygget en lejrplads (kaldet Klimacamp), hvor man under hele topmødet kan prøve en masse klima-aktiviteter. F.eks. har jeg hørt at man kan lave et batteri ud af en kartoffel, men det har jeg desværre ikke haft tid at prøve…

I et telt på denne klimacamp skulle vi i dag deltage i en reception med selveste Prinsesse Benedikte, som er protektor for både De grønne pigespejdere og Det danske spejderkorps, formand for Pigespejdernes fællesråd mm. Med andre ord er hun helt tosset med de spejdere.


Klimacampen kan bl.a. kendes på denne fikse lille ballon.

Min søde delegation var meget spændte på at skulle møde en kongelig og iklædte sig både højhælede sko og løbestift, for at være fine nok.
Da prinsessen ankom hilste hun på alle os i de to internationale delegationer og vi knipsede på livet løs. Efter et par taler var der tid til at spise pølsehorn i massevis og tale med prinsessen. Jeg havde egentlig ikke noget at sige, men er i løbet af ugen blevet så vant til at springe på kendte mennesker når jeg får chancen, at jeg også fik mig en lille sludder med hende 

Efter pindemadderne tog vi hjem til Holmen og trak atter i arbejdstøjet. Vi har lagt strategi for næste uges kommunikation, aktion og politik og vi er klar til at vælte Bella Centeret med vores gode argumenter. Det er nu vi rykker!

Den store demo-dag


En smuk dag at demonstrere på.

Bloggen her har stået på stand by i et par dage, af den simple grund at hele vores delegation har holdt fri. Helt fri, i 24 timer! Det var en fantastisk chance til at få vasket tøj, set familie og kæreste og sovet ud, ikke mindst.


Massivt politiopbud! Hvis man skulle røve en bank i Jylland skulle det være i lørdags...

En stor del af os valgte at bruge friheden til at deltage i gårdsdagens store demonstration. I har sikkert fulgt mediernes dækning og som sædvanlig fokuserer de på ballademagerne og de mange anholdte demonstranter. For alle os der gik langt væk fra lømlerne, var demonstrationen dog først og fremmest en festlig oplevelse. At se Københavns gader fyldt til bristepunktet af bannere, skilte, barnevogne, lastbiler med højtalere på ladet, balonner, isbjørne, pingviner, køer af papmaché og andre kreative tiltag var en sjælden og fantastisk oplevelse.


Demonstrationens ca. 100.000 deltagere mødtes på Christiansborg Slotsplads lørdag eftermiddag og gik herfra til Bella Centeret – en afstand på ca. 6 km der tog to en halv time at tilbagelægge. I min lille demo-gruppe snød vi på det groveste og tog metroen det sidste stykke, fra DR Byen til Bella C. Det gav os chancen for at se ”skiltehavet” ankomme til Bella Centeret, netop som solen gik ned og faklerne blev tændt. Bevægende!

Jeg har ingen idé om hvorvidt den store folkelige manifestation kommer til at betyde noget for forhandlingerne. Men når der dukker dobbelt så mange demonstranter op, som politiet havde forventet, må det da betyde, at det ikke kun er os ude i Bella Centeret, der synes den her sag er vigtig. Nu er det sådan set også vores
allesammens fremtid det drejer sig om…


Metro-stationen ved Bella Centeret, lige før demonstranterne ankom.

torsdag den 10. december 2009

Learning to lobby...

Klimatopmødet handler i virkeligheden kun om én ting ud over klima, og det er lobbyisme. Det er mildest talt ikke min kernekompetence, så derfor har jeg været langt bagefter mine udenlandske med-delegerede, der har efterhånden har samlet en bunke visitkort fra diverse politikere, og optrådt i en stribe internationale medier. I dag synes jeg dog Margrethe (den anden dansker i min delegation) og jeg kom godt efter det. Ved en paneldebat for unge europæere, hvor Margrete Auken deltog, fik WAGGGS-Margrethe lov at stille det første spørgsmål fra salen. På en eller anden måde fik hun trykket på Aukens femi-knap, så damen holdt 10 minutters tale om hvordan stærke kvinder vil overtage magten en dag.
Efter debatten trængte jeg hende op i en krog og spurgte ind til hendes fortid som spejder. Hun snakkede i lang tid om, hvor fantastisk hendes tid hos De grønne pigespejdere var og sluttede af med at sige:
"Hvis ikke jeg havde været pigespejder, var jeg aldrig nået så langt".
Sådan skal det siges!


Senere på dagen var vi så heldige at få et billede med Mr. Yve de Boer som har det hektiske job som FN's klimasekretær. Dvs. at han er the boss at this planet right now. I det hele taget har vi taget rigtig mange billeder med rigtige mange vigtige personer. Desværre ved jeg ikke hvem halvdelen af dem er og egentlig heller ikke hvad vi skal bruge billederne til. Men sjovt er det :)

onsdag den 9. december 2009

Har du talt med din statsminister i dag?

Det har jeg! Eller i hvert fald med hans pressechef Søs Marie Serup. Jeg ringede til hende for at sige, at EU skal tage førertrøjen på og vise vejen til en ambitiøs klimaaftale. Det gør de ved at forpligte sig til at nedsætte CO2-udslippet med 40%, i stedet for de 20% de hidtil har lovet (sættes op til 30%, hvis de andre verdensdele også forpligter sig). Den gode Søs lød ærlig talt lidt træt, men forhåbentligt at hun også blevet ringet op af rigtig mange irriterende europæiske aktivister denne eftermiddag.

Merkel og Løkke får et opkald.

Da vi planlagde aktionen i går aftes filmede vi lynhurtigt et kampagnespot, mens der var tomt i den store mødesal, hvor alle spidserne forhandler. Der skulle bruges folk til at sige vores statement på så mange forskellige europæiske sprog som muligt. Vi meldte os selvfølgelig straks til tysk, fransk, ungarnsk og dansk, men måtte vige pladesen for nogle af de andre unge europæere. De syntes vist, der var ved at blive lige rigelig pigespejderrepræsentation i den video :)

Se filmen her.

tirsdag den 8. december 2009

Ups, Danmark...


Klokken er mange og jeg burde nok være kravlet i min sovepose for længst. Jeg har bare liiiige en vigtig opgave jeg skal have løst:
På dagens møde i European Youth Climate Movement, som er et forum for alle de unge europærere der er til stede, blev der planlagt en aktion der skal foregå i morgen. Vi skal have så mange europæere som muligt til at ringe til deres statsledere på samme tid, og kræve at EU forpligter sig til at reducere CO2-udslippet med 40%. Jeg har meldt mig til at oversætte den mail, der skal opfordre folk til at ringe, til dansk, og derefter sprede den i mit netværk.

Først synes jeg egentlig projektet var en dårlig idé, fordi det er urealistisk at ringe til Løkke, Merkel eller Sarkozy. Men det kunne måske være meget sjovt, at være med til at spamme statsministerens pressechef, som er den eneste jeg kunne finde nummeret på. Og faktisk er det også ret fedt at spille så vigtig en rolle i noget der vedrører hele EU og som sker nu og her. Hvis jeg ikke får brevet oversat bliver der jo slet ingen opkald i Danmark. Så... på med arbejdshandskerne!

I dag kom det, som I måske har hørt, frem at Lars Løkke har en plan – en plan som på et splitsekund har gjort Danmark voldsomt upoplær blandt alle 134 ulande. Jeg har desværre ikke forstået sagen for alvor, men en ung indisk mand i metroen forklarede mig, at det handler om at skippe Kyotoprotokollen og starte på en frisk. Derved kan de rige lande løbe fra deres historiske ansvar - dét faktum at vi har udledt CO2 i mange år, og derfor er skyld i klimaforandringerne, mens ulandende først skal til at begynde.

Dette lille stunt fra den danske regering faldt ikke i god jord hos de mange delegerede fra ”Global South,” som man også kalder den del af verden. Alligevel undgik Danmark på forunderlig vis at vinde prisen ”Fossil of the Day.” Det er en ”pris” der uddeles dagligt af en dinosauerklædt aktivist, til det land, der har gjort det værst på klimaområdet.

Efter denne dags begivenheder må man konkludere, at Axams tale ved pressekonferencen i går (læs her) alligevel ikke gjorde det store indtryk på beslutningstagerne.

Flere billeder paa Flickr


I vores delegation er vi saa heldige, at vi har vores helt egen fotograf med i Koebenhavn. Saa hvis I vil se flere billeder, klik her.

mandag den 7. december 2009

You're primeminister is cool!

- det var hvad Sarah fra USA udbrød, da vi tidligere i dag forlod et pressemøde med Lars Løkke Rasmussen. Jeg må da også indrømme at han fik fremlagt Danmarks indsats på klimaområdet på meget overbevisende vis. Faktisk fik han det til at lyde som om vi danskere er de rene klima-engle og har været det altid. Tja...

Statsministeren er ikke den eneste kendis vi har mødt i dag, på åbningsdagen for COP 15. Vi har også snakket med musikeren Angelique Kidjo der gav koncert i Parken her til aften. Hun holdt en brandtale om klimaforandringernes konsekvenser i ulandende og hvordan musik kan spille en rolle i den sag. Det var vand på min mølle! Hvis I tror hun er en ukendt afrikansk musiker, klik venligst her og genopdag den fantastiske "Agolo, agolo, agolo, agolo"-sang fra de gamle Gaio-reklamer.


Senere på dagen havde vi den ære at møde Wangari Maathai, der har vundet Nobels fredspris for hendes arbejde med at plante træer og kæmpe for demokrati og menneskerettigheder i Kenya. Og som en ægte fredspris-vinder har hun selvfølgelig også siddet i fængsel. WAGGGS har engang givet hende en pris ("Global Citizen Award") og derfor skulle vi lige have en "photo opportunity" med hende.

Hun deltog i Lars Løkkes pressekonference ligesom Kumi Naidoo, der er den øverste leder af Greenpeace. I en alder af 15 blev han aktivist i den sydafrikanske frihedskamp og dag står han får "Tck Tck Tck"-kampagnen, som jeg håber I har hørt om. Han var imponerende veltalende og sagde blandt andet: "If the politicians won't agree on a fair, ambitious and binding climate deal now, this will be remembered as "Flopenhagen" instead of "Hopenhagen."

Lederen af Greenpeace trykker hænder med Hr. Løkke efter at have overrakt ham en symbolsk figur bygget af Lego.

Noget af det der gjorde mest indtryk ved pressemødet (ud over at sidde klods op og ned af manden der styrer vores land og andre vigtige personer) var da Axam - en 16 dreng fra Maldiverne, klædt i et lidt for stort jakkesæt, stillede sig op på podiet foran alle spidserne og holdt en hel fantastisk tale. Hans historie om hvordan hans land, der ligger kun 1 meter over havoverfladen, er ved at forsvinde i havet, fik vist alle i salen til at synke en klump. Hvis ikke en dreng, der skal vokse op på en ø, der er ved at forsvinde i havet gør indtryk på politkerne, ved jeg ikke hvad der gør. Forresten har Maldivernes præsident besluttet at de skal være verdens første CO2-neutrale land. Godt nok udgør deres CO2-udslip kun 0,001% af verdens samlede, men - "you have to practice what you preach!"

Hvis jeg skal opsumere denne første dag på COP15 vil jeg sige, at vores delegation kom godt fra start. Vi stillede masser af spørgsmål til alle de pressekonferencer vi kunne nå at tage til, og har allerede kontakt til medier fra flere lande. Vores mål er, at folk om 14 dage skal have mødt os så ofte, at de efterhånden er trætte af at høre "de der pigespejdere med blå og gule tørklæder" snakke om hvordan klimaforandringerne rammer piger og kvinder hårdest.

Prisca viser flaget.


Mirna og Johanna blogger hjem til Bolovia og Frankrig.

søndag den 6. december 2009

Bella Center, here we come!



I dag lykkedes det os langt om længe at komme ind i Bella Centeret, hvor det store slag snart skal stå. Af en eller anden grund var vi endnu ikke registreret i systemet, så vi har brugt de sidste tre dage på at stå i kø på skift. Heldigvis er der masser af spændende folk at snakke med i køen. I dag har jeg f.eks. mødt en boliviansk indianer-fyr med perlesmykker og lang sort hestehale, en kameramand fra DR og en hel masse afrikanere med dynejakker og strikhuer på.

Bella Centeret er stadig forholdsvis øde, men NGO’erne er ved at bygge deres stande op og der afholdes allerede masser af møder rundt omkring. Vi er alle sammen meget spændte på dagen i morgen, når topmødet endelig starter og vi skal ud tale for vores sag. Prisca (Madagaskar) fra min delegation fik i dag en generalprøve på medie-cirkusset, da hun pludselig skulle interviewes til European Satelite Channel, mens hun stod i kø til registreringen. Jeg må hellere få øvet vores budskaber i metroen i morgen, så jeg er klar, hvis det skulle ske for mig!

Før vi tog ud til Bella Centeret deltog vi i anden del af ungdomstopmødet. I dag havde jeg bedre styr på alle forkortelserne og begreberne end i går, og mere overskud til at nyde den energi og begejstring der strømmer fra de cirka 1000 unge klima-folk der er samlet. Da vi stod linet op på trappen foran Københavns Universitets festsal og råbte ”We want climate justice!,” så de rungede ud over Vor Frue Plads, gav det lige pludselig rigtig god mening at være her.

Og så til dagens udlandsnyheder:

På vores lille multikulturelle 5-mandsværelse på Holmen udveklser Mirna (Bolivia), Rima (Libanon), Nanees (Egypten), Ostara (Tyskland) og jeg dagligt viden om hinandens spændende kulturer. Således fik vi i går afkræftet, at vi danskere ynder at dræbe delfiner ved en form for ceremoni – jep! Det var præcis det Rima og Nanees havde læst om danskerne inden de kom hertil. Vel og mærke uafhængigt af hinanden, i deres respektive hjemlande Libanon og Egypten. Jeg fik mig et godt grin over den historie, og forklarede at vi meget sjældent dræber delfiner her i Danmark, da det faktisk er ret svært at skaffe sådan et dyr på disse breddegrader.

I dag har Mirna fortalt mig om hendes ingeniør-studier i Bolivia. Hun læser på et militæruniversitet og derfor skal hun hver fredag iklæde sig en grøn uniform og lave armbøjninger i takt med de andre studerende. Hun hader det.

Sidst men ikke mindst har jeg brugt meget tid på at beundre Nanees’ medbragte bedetæppe, der har indbygget kompas. På den måde kan hun altid finde mekka, lige gyldigt hvor hun er - genialt!

lørdag den 5. december 2009

Hvor gammel er du i 2050?


Klimavenlig rådhusplads: Til højre en kæmpe globus, der vha. lys skal vise hvordan det går med forhandlingerne i Bella Centeret. Til venstre det traditionelle juletræ - i år oplyst vha. motionscykler.

I dag har været en vanvittig dag - klima-diskussioner fra vi stod op kl. 6 i morges og indtil nu, er godt stykke over midnat. De garvede folk i branchen, dvs. dem der har været til masser af COP's, siger at dette kun er en smagsprøve på det vanvid der venter os på mandag, når det rigtige topmøde begynder. Der vil være hundredevis af møder i Bella Centeret, hundredevis af events i byen, tusindvis af journalister og ufatteligt mange ting at forholde sig til og forsøge at forstå. I løbet af de 14 dage topmødet varer bliver det bare vildere og vildere, i takt med at flere og flere vigtige folk ankommer til forhandlingerne. Det hele kulminerer fredag den 18. december når statslederne er ankommet og alle skal blive enige om en aftale - hvilket sikkert først sker ud på morgenen lørdag den 19.

Og hvordan overlever man så alt dette?
Det fik vi nogle af svarene på, da vi i dag var til Conference of the Youth i Store Kannikestræde sammen med 500 andre unge der brænder for klima. Vi bliver i alt 2000 mennesker i "The International Youth Climate Movement" og vi planlægger at stå sammen, for at få politikkerne og omverdenen til at lytte til os. Vores bedste kort er at vi er unge - og at det derfor er vores fremtid de grå herrer snart begynder at forhandle om. "How old are you in 2050?" står der skrevet på ryggene af flere af de ungdomsdelegerede, og det burde man nok spørge politikkerne om noget oftere.

I min overbelastede hjerne husker jeg i dette øjeblik forsvindende lidt af alt det jeg har lært om FN-forhandlinger, Kyoto-protokoller og ETS-aftaler i dag. Men jeg husker dog tydeligt dagens aller første oplevelse: Da vi blev præsenteret for tre unge klima-entusiaster, der har fastet siden de indledende forhandlinger i Barcelona. Det er 30 dage!!! De så altså også trætte ud...



Lige så snart de unge ankom til København var der fælles-dans og kampråb i gaderne...

fredag den 4. december 2009

Da hele verden rykkede ind på Holmen

Det var ikke en varm velkomst der ventede, da vores delegation ankom til Spejdercenter Holmen i går. Det var mørkt, koldt og regnen piskede ned, så hvis jeg var rejst afsted i klipklapper et døgn tidligere, som pigerne fra Brasilien og Australien gjorde det, ville jeg nok have vendt om.

Nu er vi imidlertid samlet i København alle 19 delegerede + vores tre ledere fra WAGGGS. Og sikke en international flok - der er folk fra Australien, USA, Ungarn, Tyskland, Sverige, Bolivia, Kenya, Madagaskar, Libanon, Egypten, England, Østrig - og Danmark.

Indtil videre har de udenlandske piger ikke set det store af Danmark, ud over lufthavnen og så den køjeseng de skal bo i de næste 16 dage. Men der er mange ting de undrer sig over allerede - f.eks. ville Luiza fra Brasilien ikke tro på, at plastik og bananskræller skal i samme skraldespand i køkkenet (det skal da sorteres!). Linden fra Australien er overrasket over de danske telefonnumre ("they are incredibly short, but they are actualy working!") og Gabriella fra Ungarn undrer sig over at blive vækket af fuglesang i december - det gør jeg egentlig også.

Dagen er gået med at blive klogere på hinanden og på WAGGGS' rolle ved klimatopmødet, og vi er alle tunge i hovedet efter at have fået det fyldt med informationer hele dagen. I morgen skal vi deltage i COY, som står for "Conference of Youth" og er et forberedende topmøde for alle ungdomsorganisationerne. Så er det ud og vifte med vores fine, nye WAGGGS-tørklæder!



Vores ledere Linden (Australien) og Bernadette (England) overrækker Gabriella (Ungarn) hendes WAGGGS-tørklæde.

torsdag den 19. november 2009

En spejder til topmøde – hvad er meningen?

Jeg skal med til topmødet som ungdomsdelegeret for WAGGGS - World Association of Girl Guides and Girl Scouts, som jeg er medlem af via De Grønne Pigespejdere i Danmark. WAGGGS er en ud af mange NGO'er, der deltager ved klimatopmødet. NGO'erne har ingen direkte indflydelse på forhandlingerne, men vil forsøge at påvirke debatten så meget som muligt. Udover de mange NGO'er er der selvfølgelig politikerne (ministre og embedsmænd)og pressen. I alt omtrent 20.000 mennesker!

I WAGGGS-delegationen er vi 19 unge pigespejdere fra hele verden - bl.a. fra Ungarn, Bolivia, Kenya, Australien og Madagaskar. I København vil vi forsøge at lægge pres på politikerne, for at få dem til at lave en ambitiøs klimaaftale. Vi samarbejder med unge fra mange andre organisationer – i alt flere tusinde, og vi håber, at vi sammen kan råbe højt nok til at blive hørt.