Sidste kapitel

Farvel til den herlige flok.

Jeg har forladt København og sidder nu i et rumlende lyntog, på vej hjem til de store snedriver i Århus. Selvom der stadig diskuteres i Bella Centeret er vores program i WAGGGS-delegation slut. Alle pigerne rejser hjem i løbet af morgen - nogle med to og andre med 36 timers rejse foran sig.

Turisterne kommer
Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke har noget overblik over forhandlingerne i Bella Centeret længere. For lige så seriøse som vi var i går, da vi sad med høretelefoner og laptops og lyttede koncentreret til hvad alverdens ministre havde at sige - lige så useriøse og afslappede har vi været i dag. I formidddags havde vi godt nok en session om WAGGGS' advocacy arbejde (fortalervirksomhed) og om de miljøprojekter vi vil lave i vores respektive lande, når vi kommer hjem. Men derefter stod den på længe ventet fri sightseeing, til stor glæde for alle de udenlandske piger, der ikke har set meget andet af Danmark end metro-strækningen fra Christianshavn til Bella Centeret.

Visse dele af delegationen har moret sig med at forme vores trekløverlogo i sneen.

Nogle brugte friheden til at se Den Lille Havfrue, som især australierne har snakket om, lige siden de satte fødderne i Kastrup. For os andre var Langelinie lige lovligt langt væk i denne kulde, så vi tog i stedet en tur på julemarked på Christiania og fik købt de første julegaver. Gennem hele opholdet har pigerne været meget interesserede i vores frisindede nabo-stad og de synes det er helt fantastisk, at der findes et sted som dette, i det ellers meget regelrette Danmark.


Fest for fiasko
Inden jeg her til aften drog mod vest, nåede jeg lige forbi Rådhuspladsen, hvor der var koncert med Malk de Koijn. Koncerten markede afslutningen på 14 dages "Hopenhagen," som har været Københavns Kommunes storstilede kampagne under topmødet. Puplikum lod sig absolut ikke mærke af, at der ikke længere er håb for nogen bindende "Copenhagen-agreement". Stemningen i den forfrosne menneskemængde var høj og ingen virkede til at bekymre sig specielt meget om klimaet lige i det øjeblik.

Jeg bekymrede mig sådan set også mere om at skulle sige farvel til alle de fantastiske piger jeg har delt liv med de sidste to uger. Det kan godt være vi har forskellig hudfarve og forskellige opfattelser af "kulde" (Abby fra Australien har haft dynejakke og strikhue på indenfor, hver eneste dag siden hun kom). Men vi har åbenbart den samme form for humor og store glæde ved at møde nye mennesker fra andre lande. Vi har i hvert fald haft det helt fantastisk.


To intense uger med klima på dagsordenen er nu til ende. Det føles som om at jeg på disse uger har lært mere, end på et helt semester på universitetet. Det har været en udfordring at være med, men med så tilpas mange succesoplevelser undervejs, at det hele tiden har været sjovt.

Hvad der skal ske med planeten herfra? Tjaa... På en reklamesøjle udenfor mit togvindue står der: "When people lead, leaders follow." Lad os håbe, at vi snart får det at se.

PS:
Tusind tak til alle dem, der har fulgt min blog, på trods af mine ekstremt lange indlæg og elendige kommatering. Jeg har skrevet fordi jeg ikke kunne lade være, men det dejligt at vide, at der rent faktisk er nogen i den anden , der har læst mine epistler.

Følg forhandlingerne via The WAGGGS Command Center

Fra i dag er vi officielt smidt ud af Bella Centeret og derfor har vi opbygget vores helt eget WAGGGS Command Center. På et tilsneet loftsrum på Holmen har vi forskanset os med 20 laptops og en frygtelig masse kaffe og brunkager. Herfra følger vi via livestreaming forhandlingerne på COP 15 i Bella Centeret.

Vil du også være med, kan du:
1.
Komme forbi :)
2.
Se streaming af forhandlingerne her
3.
Få et overblik, ved at læse vores noter der opdateres løbende her


Alle "aussierne" fløj hen til skærmen, da deres statsminister var på skærmen for lidt siden. "This is the closest we will get to Kevin!"

Farvel til Bella Centeret

"Wow! This is absolutly fantastic! Isn't it amazing? I been dreaming about this my whole life! It's like being in a movie!"

Det er desværre ikke klimatopmødet pigerne fra min delegation taler så begejstret om. Stemningen var nemlig noget trygget i Bella Centeet i går, efter at langt størstedelen af de NGO-delegerede er blevet forment adgang til centeret. Folk er frustrede over at civilsamfundet ikke har mulighed for at være til stede når det er allervigtigst - når de sidste og afgørende forhandlinger finder sted. Derudover går forhandlingerne helt af h til og det hjælper heller ikke ligefrem på stemningen.


En sidste fotosession på vores sidste dag på COP 15.

Masser af action
På grund af den tilspidsede situation var der en hel del drama i Bella Centeret i går. Først og fremmest var der den store flok, der prøvede at storme centeret ude fra. Den aktion mærkede vi ikke meget til indenfor, bortset fra lyden af sirener og helikoptere i luften over os. Men det er vi efterhånden til at være vandt til her i København!

Idenfor murene var der dog også masser af action: Til en af de store plenary sessions (meget vigtigt møde, som det er meget svært at få adgang til og hvor man skal være meget stille)sprang to aktivister pludselig op på scenen og begyndte at råbe "Climate Justice!". De blev hurtigt skæbt væk af FN-politiet, og derefter blev alle NGO'er forment adgang til de store mødesale. Så tak for det, venner.


Tegneserie set i en af de mange topmøde-aviser.

Senere var der en stor flok unge der satte sig ned på gulvet midt i det hele og nægtede at flytte sig. Det medførste også en del tumult og ikke mindst en mediestorm af dimensioner. Det skete også tidlige på dagen i regestrerings-området, hvor en hel delegation protesterede over at være blevet smidt ud uden begrundelse. De sad der i flere timer, så til sidst blev Yve de Boer himself nødt til at gå ud og snakke med dem.

Alle disse aktioner gjorde at vi nær ikke havde fået lov at afholde vores egen aktion. Den var ellers så fredelig som overhovedet muligt: Vi sang en sang der hedder "One voice" for at symbolisere at vi er mange der mener det samme om den har sag. Der har ikke været meget musik inden for de hvide vægge hidtil, så vores lille optræden fik smilet frem på læberne af de fleste der kom forbi.

Pressekonference uden presse
Dagen i går var også dagen, hvor vi skulle afholde vores helt egen WAGGGS-pressekonference. Vi havde glædet os rigtig meget og synes egentlig vi havde gjort et godt forarbejde med pressemeddelelser, medie-pakker, invitationer osv. Vi havde også nogle rigtig spændende paneldeltagere. Bl.a. Eduardo Martinez, der er direktør for UPS-fonden (jep, det er transport-firmaet) og lige har doneret 15 millioner kroner (!) til WAGGGS, fordi han synes pigespejdere er helt geniale. Desværre var de få tilstedeværende i Bella Centeret mere interesseret i at se Lars Løkke holde tale på en storskærm, end at høre om, hvordan piger verden rundt kan spille en rolle i kampen mod klimaforandringer. Derfor var det stort set kun os selv der var til stede.


Eduardo Martinez holder tale om hvordan spejdere gør en forskel for klimaet.

Sne!!
Den lykkelige slutning på en halv-træls dag var, da vi ko hjem og sneen begyndte at vælte ned over København. I min delegation er der en hel del piger fra de varme lande, og de har aldrig før oplevet sne. For dem var det hvis tæppe absolut den største oplevelse de har haft de sidste to uger (jvf. de ovenstående citater). Vi kastede os ud i sneen og lavede engle, trillede snemænd og skød med snebolde i én stor glad forvirring. Med sådan en omgang sne kan man godt komme til at glemme sin bekymringer for klimaforandringerne for en stund...


Mirna og Nanees oplever deres livs første snevejr.

Når jeg bliver stor, vil jeg bo på Holmen

Tirsdag den 15. december (en dag forsinket pga. internet-breakdown i går aftes).
Efter knap 14 dage på denne fashionable adresse er jeg ved at blive helt glad for stedet. Efter en lang dag med møder i Bella Centeret er det skønt at blive sejlet hjem med båd-bus, og nyde synet af Copenhagen by Night på turen fra det romantiske Nyhavn til den pompøse Opera.

Samtidig er her også masser af aktion. Med Christiania som nabo og klimatopmøde på dagsordenen ved man aldrig hvad der sker. Som f.eks. i går, da helikoptere summede over hovederne på os hele aftenen og der blev tændt store bål i gaderne. I dag er det kun asken på kørebanen, der vidner om nattens politiauktion.

Al Gores talegaver
Et af dagens højdepunkter, fra mine 11 timer i "The Bella Center", må absolut være amerikanske Al Gores foredrag. Han talte i dag, i et kæmpe auditorium, der var fyldt til randen af pressefolk og Gore-fans. Alle de, der har set filmen "An inconvinient truth" kender til den tidligere præsidentkandidat engagement i klimadebatten. Helt tilbage i 80'erne, før vi andre kunne stave til CO2, kæmpede Al Gore for at få verden til at indse at "climate change are real."


Fra filmen kendte jeg på forhånd lidt til Mr. Gore's talegaver, men jeg må indrømme at jeg alligevel blev taget med storm. Selvom han havde ladt sit fantastiske slideshow blive hjemme brændte han i den grad igennem med sine pointer. Hvor melder man sig til det retorik-kursus de giver de amerikanske præsidentkandidater??

Til min store begejstring handlede en stor del af Al Gores tale om ungdommens rolle. Han sagde bl.a.:

"Our children will ask us: "Why didn't you act? Didn't you realize that our lives where at stake? Didn't you care?""

Ta' den, forældregeneration.

PS: Jeg har ikke set de tre sultende aktivister i lang tid. Men i dag hørte jeg, at de nu bliver kørt rundt i kørestole, fordi de ikke længere har kræfter til at gå. Tror faktisk jeg er glad for, at jeg ikke er stødt på dem!

Klimahilsen fra Aura

I dag var jeg til en konference om klima og kønsproblematikker i "Hopenhagen" på Rådhuspladsen. Det var Ritt Bjerregaard der havde inviteret og der var mange spændende gæster. Blandt andet mødte jeg den unge, danske sangerinde Aura, der sendte denne hilsen:

Julen er gavernes fest..

Hvad vil du helst, når du går tur på Kongens Nytorv: Shoppe julegaver i Magasin, eller se de barske realiteter i øjnene, med udstillingen "100 steder du skal se, før de forvinder"?

Der er da ikke noget bedre, end at slentre ned ad Strøget på en frostkold december-aften. Et tæppe af juletræskæder funkler over dit hoved og duften af æbleskiver rammer dine næsebor, mens en østeuropæisk musikant forsøger sig med et par danske julesalmer i nærheden. Glade mennesker i hundrevis passerer tæt forbi dig, og de smiler, mens de kæmper med bæreposer, ønskelister og brændte mandler i kindtænderne. Så er det atter jul!

På den anden side er der heller ikke noget være. For den årlige juleshopping er om noget et billede på vores forbrugskultur i den vestlige verden. En forbrugskultur, der har en stor del af ansvaret for de klimaforandringer vi i dag står overfor.

Er I godt klar over, at hvis alle mennesker i verden havde lige så højt et forbrug som os i Europa, ville det kræve fire planeter! Og hvis vi alle vil op på amerikanernes niveau kræver det seks! Venner, vi har ikke seks planeter...

Bella Centeret på bristepunktet
Ud over at filosofere over Strøgets symbolik, har jeg brugt dagen i dag på at stå i kø udenfor Bella Centeret. Vi nærmer os konferencens afgørende afslutning, og det har fået antallet af deltagere til at eksplodere. I dag kunne man risikere at stå i kø i fire iskolde timer, for at få adgang.

Der er på forhånd akkrediteret næsten 40.000 mennesker til konferencen, men Bella Centeret kan kun huse 15.000. Derfor er der fra i morgen begrænset adgang for NGO'er og det bliver indskærpet hver dag, så der stort set ingen adgang er for NGO'er på fredag, når det hele kulminerer. Det vil sige at civilsamfundet bliver lukket ude fra forhandlingerne i det allermest afgørende øjeblik. Umiddelbart ikke særlig demokratisk, men FN undskylder sig med, at de også skærer i de politiske delegationer. Så lærte man det - lad være at invitere 40.000 gæster, når du kun kan dække til 15.000.

Resten af ugen bliver et stort logistisk puslespil, hvor vi skal forsøge at fortsætte vores lobby-aktiviteter, selvom nogle er uden for murene og andre er inden for. Vi regner med at invadere diverse kollegier, hoteller og foreningslokaler i byen og ellers kommunikere via Skype. Man må jo tage det som en udfordring :)


Dette er hvad der er tilbage af WWF's store is-isbjørn, efter en uge i det milde danske vinterklima. Makabert!

Kongehus & klima

Prinsessen på besøg.

Dagen i dag bød på royalt besøg. På Højbro Plads ved strøget har en gruppe energiske spejdere opbygget en lejrplads (kaldet Klimacamp), hvor man under hele topmødet kan prøve en masse klima-aktiviteter. F.eks. har jeg hørt at man kan lave et batteri ud af en kartoffel, men det har jeg desværre ikke haft tid at prøve…

I et telt på denne klimacamp skulle vi i dag deltage i en reception med selveste Prinsesse Benedikte, som er protektor for både De grønne pigespejdere og Det danske spejderkorps, formand for Pigespejdernes fællesråd mm. Med andre ord er hun helt tosset med de spejdere.


Klimacampen kan bl.a. kendes på denne fikse lille ballon.

Min søde delegation var meget spændte på at skulle møde en kongelig og iklædte sig både højhælede sko og løbestift, for at være fine nok.
Da prinsessen ankom hilste hun på alle os i de to internationale delegationer og vi knipsede på livet løs. Efter et par taler var der tid til at spise pølsehorn i massevis og tale med prinsessen. Jeg havde egentlig ikke noget at sige, men er i løbet af ugen blevet så vant til at springe på kendte mennesker når jeg får chancen, at jeg også fik mig en lille sludder med hende 

Efter pindemadderne tog vi hjem til Holmen og trak atter i arbejdstøjet. Vi har lagt strategi for næste uges kommunikation, aktion og politik og vi er klar til at vælte Bella Centeret med vores gode argumenter. Det er nu vi rykker!